”Husk at ringe til Benny på tirsdag…”
Tekst: Birgitte Eskildsen
Indvielsen af Vejles nye traffikcenter har markeret byen i front på en helt særlig måde, nemlig på Bjørn Nørgaards monumental-kunstneristiske Danmarkskort. Traffikcenterets kunstneristiske omdrejningspunkt ”Jacobs Drøm”, der skyder 8,5m i vejret midt på banegårdspladsen, markerer et naturligt højdepunkt i en bemærkelsesværdig kunstners karriere, der spænder lige fra den socialistiske hesteslagter til den monarkistiske gobelinvæver.
Stelen i Vejle er en del af den største sten nogensinde i Danmark, og efter at den blev til i et svensk stenbrud, blev den behæftet med en klausul om, at Bjørn Nørgaard alene måtte bearbejde den; netop en sådan opgave, der er denne kunstner værdig, fordi materialet i de kyndige hænder forvandles fra en hård og ufordøjelig sten til en opsigtsvækkende kommentar i menneskers liv. De rejsende, der besøger banegårdspladsen i Vejle, bliver næsten straks afkrævet en holdning af den imponerende sten, der møder dem med sine mange motiver og symboler, og uagtet om man er ved at komme eller gå på vej til sin endelige destination, så efterlader kunsten beskueren aktivt reflekterende.
Inspirationen til udsmykningen af stelen var allerede til stede, da placeringen blev bestemt, idet den myldrende trafik af mennesker i tog og busser på rejse ud og hjem i livet, har fået Bjørn Nørgaard til at tænke i bibelske motiver – på Jacob, der i en drøm i ørkenen, ser Guds engle vandre op og ned ad en stige til himlen – ”Himmelstigen”. En fortolkning, der fortæller om rejsen fra drøm til virkelighed, om menneskers drømme og vores stræben efter at nå vore drømmes mål; en rejse både fysisk og mentalt. Et andet religiøst motiv på stelens ene brede side er fortællingen fra Det Nye Testamente om Jesus og de tolv disciple, der sidder sammen omkring nadverbordet, men en af dicsiplene er på vej væk. Kan det være Judas, der har forrådt Jesus…? Stelen vrimler med motiver, man knapt forstår, men det er måske netop essensen i alle vore drømme at intet er givet, at vi selv må tage hånd om livet…
Bjørn Nørgaards skitser og modeller til stele-udsmykningen viser også, hvordan kunstneren rejser i tid og sted, medens arbejdet står på. Med let kunstnerisk håndskrift hen over de endelige skitser til figurerne på stelens syd-øst side støder man på en kort bemærkning ”..husk at ringe til Benny på tirsdag..” Tankernes myldrende virvar, måske sat i gang af fortolkningen af de religiøse motiver, bringes på én gang i orden af nødvendigheden af praktisk nærvær: Husk, at ringe til Benny…!
Den svenske sten, som opstod i et granitbrud i 1986, stod imidlertid også foran en rejse af dimensioner, før en del af den endte i Vejle, idet den oprindelig vejede 90 tons. En sådan last er dog mere end de danske jernbaneskinner kan klare, så da skinnerne knækkede blev det nødvendigt at kløve den største sten i Danmark nogensinde i to dele: 30 tons til Vejle og 60 tons til den tyske by Kiel. Måske har Bjørn Nørgaard allerede her taget de højere magter i ed for at sørge for stenenes endeligt, og ideen om motivernes rejse på stelen i Vejle blev undfanget. Rejsen fra Sverige til Danmark har Bjørn Nørgaard også brugt i et andet monumentalt værk, nemlig de 11 gobeliner til Dronning Margrethe´s 60 års fødselsdag i år 2000. Gobelinerne, der i øjeblikket færdiggøres på væveriet i Paris, virkeliggør Danmarks historie fra vikingetiden og op til moderne tid, tegnet og mesterligt fortolket af Bjørn Nørgaard. ”De yngre Glücksborgere” er den niende af de elleve gobeliner, og her står ingen ringere end vor egen ”dronningemoder” Dronning Ingrid, som gjorde rejsen fra Sverige til Danmark i 1935, efter at være blevet gift med Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg, måske bedre kendt som Frederik IX, der blev konge i 1947 efter sin far Kong Christian X´s død. Vi fejrede netop i 1999 Kong Frederik IX´s 100 års fødselsdag, og den gamle konge ville sikkert være meget stolt, hvis han kunne se sig selv og sin højtelskede familie afbilledet på de Nørgaard´ske gobeliner i riddersalen på Christiansborg Slot i det nye årtusinde.
De nye gobeliner kommer også ud på en længere rejse, inden de når frem til deres endelige bestemmelses sted, idet de først udstilles i henholdsvis Paris på Palais du Luxembourg og dernæst på museet Fredericianum i den tyske by Kassel, hvorefter rejsen slutter ”hjemme” på Christiansborg Slot i København. Karakteristisk for Bjørn Nørgaard er hans ”genbrug” af motiver, tilpasset det aktuelle værk. Således er et af de centrale motiver på den første gobelin ”Vikingetiden”, vor nationale dåbsattest Jelling-stenen, genopstået i en inskription over støbejernssoklen til det nye værk på banegårdspladsen i Vejle. Her står: JEG BJØRN GJORDE SAMMEN MED HENRIK DENNE STEN EJVIND HJALP LILLE JAN HUGGEDE DEN HOS STENHUGGER FLEMMING 1998 STENEN ER UDFØRT I SAMARBEJDE MED DSB VEJLE KOMMUNE. På ganske samme vis bekendtgør Kong Harald på den store Jelling sten, at han ”…gør disse gravminder efter Gorm, sin fader og Thyra, sin moder. Den Harald, der vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”. Hvilken fantastisk rejse i tiden, der kræver både fysisk og mental tilstedeværelse af såvel beskueren som læseren. Et andet sted over soklen, der er lavet som en pyramide af mange trapper, kan man læse om kunstnerens idé med værket: DEN KALDES HIMMELSTIGEN. VORES DRØM OM PARADISET. KÆRLIGHEDEN. OG ET BEDRE SMUKKERE. LIV PÅ JORDEN. JACOBS DRØM.
Bjørn Nørgaard er uden tvivl Danmarks største nulevende billedhugger, og han har da også modtaget adskillige officielle anerkendelser, der berettiger denne karakteristik af ham. Bjørn Nørgaard har siden sin tidlige ungdom i kolonihaven i København vist sine mange talenter fra alle sider til både glæde og forargelse, og i 1985 blev han således professor i skulptur ved Kunstakademiet i København. Han er blevet tildelt Ridderkorset i 1994, Prins Eugen`s Medalje i 1995 og han er blevet udnævnt til ”Årets Æreshåndværker” i 1998.
Inspireret af The Beatles i 1960`erne, besluttede Bjørn Nørgaard sig også for at ”…do it in the road”, senest med stelen i Vejle, som i øvrigt er blandt de byer i Danmark, der prioriterer kunst og kultur højest, set i kroner pr. indbygger. Det er helt i kunstnerens ånd, at hans værker er synlige og tilgængelige så de derved bliver en naturlig del af tilværelsen for alle, fordi kunst ER for alle og skal kunne opfattes umiddelbart af alle, da den er den mest enkle kommunikationsvej alverdens mennesker imellem. Derfor er det en kongstanke hos Bjørn Nørgaard, at historien følger med kunsten, fordi vi på den måde bliver i stand til at forstå vor egen tid og forberede os på den evigt ukendte fremtid, og derfor er monumentalkunsten Bjørn Nørgaards foretrukne udtryksform, for her når kunsten ud til mennesker; den påvirker dem – den taler til dem, og man laver ikke monumenter uden at tro på fremtiden og erkende værdien af menneskers forskellighed.
Den sidste rejse ind i fremtiden på den store sten, bliver måske kun de færreste beskuere til dels, idet Bjørn Nørgaard helt genialt har mejslet sine fodaftryk ind i toppen af stelen for at symbolisere de sidste aftryk før den sidste rejse, som ingen ved, hvor går hen eller hvornår, der fløjtes til afgang. Vejle – stelen er et kunstværk, der udfordrer beskueren med sine mange symboler og figurer og appellerer til fantasien, så fortolkningerne bliver helt sikkert mange og måske også lange, og så er kunsten i virkeligheden lykkedes.
Jeg vil lige ringe til Benny; der er noget, jeg må fortælle….